Virtuelle kontorer – hvad er fordelene?

Et virtuelt kontor kan være handy i mange situationer. Har du overvejet at få et virtuelt kontor eller en virtuel firmaadresse, er det ikke en dum idé. Skal du oprette et nyt firma, er det især en fordel at tage en virtuel virksomhedsadresse i brug. Men hvad er fordelene ellers ved et virtuelt kontor? Det kan du læse mere om her på siden. 

Oprettelse af danske virksomheder kræver en adresse   

I Danmark er det et krav, at nyoprettede virksomheder har en adresse. Dette giver god mening – men det kan være et problem, hvis du kun har din privatadresse at opgive. Privatadresser ser nemlig ikke lige så professionelle og seriøse ud. Ved at anvende et virtuelt kontor eller en virtuel firmaadresse er dette ikke længere et problem. 

Derudover får du også ofte en lang række andre fordele. Fordelene afhænger selvfølgelig af, hvor du lejer dig ind henne. Typisk kan fordelene bestå af:

  • Attraktive priser på callservice eller callcenter
  • Daglig sortering eller videresendelse af besked pr. mail og post
  • Ingen depositum
  • Adgang til parkeringspladser lige ved kontoret

Undgå at sidde fast pga. lav likviditet

Ofte har man ikke meget likviditet at gøre godt med, når man lige har startet et nyt firma. Det betyder, at der ikke er specielt mange penge at leje lokaler for. Her kan et virtuelt kontor ligeledes være en god mulighed, da det er en billig løsning. Derudover er du ikke bundet op på noget, og du kan derfor hurtigt komme ud af det virtuelle kontor igen. 

Oftest vil betalingen af en virtuel virksomhedsadresse fungere over en abonnementsservice. Du vil i de fleste tilfælde skulle betale første betaling via dit betalingskort, hvorefter de fremadrettede betalinger sker automatisk. Det er forskelligt fra virtuelt kontor til virtuelt kontor, hvor meget du skal betale for pr. gang. Det varierer derfor, hvorvidt du betaler månedsvist, kvartalsvist eller for længere perioder ad gangen. 

Tilpas løsning og pris efter egne behov

Slutteligt er en stor fordel ved virtuelle kontorer, at du kan tilpasse løsningen og priserne efter dine behov. Der findes mange forskellige tilbud på markedet, og derfor kan du nemt vælge præcis den løsning, der passer til dine behov. Dette kan f.eks. være i forbindelse med behov for sortering af post, parkeringspladser, mødesteder, callcenter og lignende. 

Det betyder også, at prisen for netop din plads i et virtuelt kontor kan vælges ud fra virksomhedens budget – uanset om du ønsker at betale 495 kr. om måneden eller 1.995 kr. om måneden.